1289129012881291
 

Club 37

Some descriptionSome description

Spillere, der har gennemført TryOut-forløbet og bestået prøven til spil på stor bane, er automatisk blevet en del af fortsættelsen, Club 37.

Som medlem af Club 37 vil du modtage invitationer til forskellige typer arrangementer, både af social og golfmæssig karakter, for at sikre du er en del af Vejle Golf Club, at du har mulighed for at møde andre medlemmer og giver dig bedre forudsætninger for at få glæde af dit medlemskab.

Club 37 står for:

Turneringer udelukkende for hcp 37+, så du kan spille med ”ligesindede”.
En mentorordning, hvor du har mulighed for at spille med erfarne spillere, der også kan hjælpe dig til at finde andre medlemmer at spille med, når det passer dig
Makker – og hold-turneringer med socialt og hyggeligt fokus

Introduktion til værktøjerne på nettet; golfbox, hjemmesiden, Facebook etc
Præsentation af de andre Klubber i Klubben (MS, LS, SS), Regionsgolf,
Kendskab til golfreglerne (Der kommer nye i 2019)

Når du har meldt dig ind i VGC kan du fortsat gå til holdtræning hos klubbens trænere. Det er en del af dit kontingent, indtil du er under 37 i hcp – formålet er at sikre, at du fortsat udvikler dit golfspil og glæden ved at spille golf.

Club 37s golfarrangementer afvikles primært på lørdag eftermiddage, hvor der er tid og plads på banen.

Med udgangen af hver sæson vil vi invitere alle i Club 37 til evalueringsmøde, hvor du kan bidrage med feedback og nye ideer til arrangementer, som du kunne tænke dig i din klub. Her fortæller Club37-udvalget om nye planer, og der er rekruttering til udvalgets fortsatte arbejde.

Du kan komme i kontakt med Club 37 udvalget ved at rette henvendelse til formand Keld Hertz Hansen, tlf. 20215575, mail: kdzhertz@aab-net.dk, eller klubbens sekretariat.