1289129012881291
 

vinke eller lede eller...?

Tabt bold er ingen grund til langsomt spil!

Some description

Regel 27-1c. Bold ikke fundet inden fem minutter. Hvis en bold er tabt som følge af, at den ikke er fundet eller af spilleren identificeret som hans inden fem minutter efter, at spillerens side eller hans eller deres caddier er begyndt at søge efter den, skal spilleren med ét straffeslag spille en bold fra et sted så nær som muligt ved det sted, hvorfra den oprindelige bold sidst blev spillet. STRAF FOR OVERTRÆDELSE AF REGEL 27-1c: Hulspil – tab af hul; slagspil – to straffeslag.

Niels Svenningsens Tips & Tricks:
Golfreglerne beskriver, at man kan lede efter en bold i fem minutter, inden den er tabt, men det er ikke en pligt. Hvis fornuften fortæller en, at bolden er forsvundet for evigt, så kan man jo fortsætte – enten med den provisoriske, som man slog med, eller strege hullet og gå videre.

Nogen misforstår ”5 min. reglen” og tror at de må lede, mens andre står og venter. Reglen betyder; hvis du ikke umiddelbart kan finde din bold, skal du med det samme vinke bagfra kommende spillere igennem.

Vær opmærksom på, at der kom en regelændring sidste år (Regel 27-2a). Hvis du har slået en bold ud i problemer, så skal du nu beslutte dig, inden du har bevæget dig 50 yards (45 meter) fra stedet man slog, for at du må slå en provisorisk bold. Der er altså ikke længere noget der hedder; I leder videre mens jeg går tilbage og slår en ny/provisorisk bold. Er du i tvivl, så slå en provisorisk bold med det samme, så bliver spillet også afviklet hurtigere.

Hjælp dine medspillere. Stil bag’en synligt på fairway, hvis du skal lede, eksempelvis i skoven. Derved forebygges potentielt farlige situationer, som også kan give anledning til diskussioner på golfbanen.