123812391485
 

Restaurantugen uge 27

Sidst opdateret 21. juni 2018

Fra mandag den 2. juli til søndag den 8. juli er der ”Restaurantuge” i Vejle Golf Club. Hele uge 27 er greenfee gratis, og Restaurant Fællessletgård serverer den lækreste sommermad med tilhørende drikke.

Vi forsøger at skabe en uge med fokus på god golf, dejlig mad og hyggeligt samvær. Med initiativet ønsker golfklubben at støtte restaurantens drift og tilføje endnu en attraktiv oplevelse for golfspillere – såvel medlemmer som gæster – på og omkring golfbanen i Vejle.

Hele uge 27 koster greenfee 0 kroner, og vi indbyder til en herlig golfoplevelse med kulinarisk forkælelse i Restaurant Fællessletgård.

Restauranten har sammensat følgende fristelser i uge 27:

250 g Rib-Eye Fra Freygaard Kødkvæg, Serveres med nye kartofler, dagens grønt og pebersauce, kr. 189,-

Golf bruger med bøf af kødkvæg, I lækre brioche boller smurt med mayo, Samt salat, tomat, rødløg, ost og bacon. Serveres med fritter og aioli, kr. 109,- (Normal 129)

Fællessletgård Stjerneskud, Bestående af smørstegt rødspætte, varmrøget laks og rejer. Samt asparges, rogn, dressing og citron. Kr. 119,- (Normal 129)

Fynsk Æggekage (min. 2 pers.), Serveres med stegt flæsk, purløg, rugbrød, rødbeder og sennep. Kr. 119,-

Cæsar salat Med grillet kylling og hj. bagt brød. Kr. 109,-

”Restaurantens åbningstider er gennem hele ugen til kl. 21. Køkkenet lukker kl. 20.30. Man er velkommen til at spise, før man spiller sin runde, det behøver ikke nødvendigvis at være efter. På den måde har man også mulighed for at nyde de lune sommeraftner på banen. Naturligvis er man også velkommen i restauranten uden at man spiller golf”, fortæller restauratør Martin Elkjær.

Tidsbestilling helt som normalt via golfbox. Vi ønsker Go’ appetit og rigtig go’ fornøjelse!

Some description