1761
 

DGU Holdturnering

Sidst opdateret 21. juni 2017

U16B ubesejret puljevinder

VGC's U16B juniorhold spillede mandag aften den sidste puljekamp i DGU's Juniorholdturnering mod Silkeborg/Ry.

Resultatet blev en flot 6-0 sejr til vores juniorer, og dermed går holdet videre til landsdelsfinalen med 6 sejre i 6 kampe - sådan!

Landsdelsfinalen for Jylland afvikles 26. august i Odder eller Ebeltoft, hvor de skal spille (og vinde) 2 kampe mod andre puljevindere, for at
kvalificere holdet til landsfinalen.

Stort tillykke til holdet, som består af følgende juniorer:

Christina Skou
Katrine Toftgaard Pedersen
Kaspar Riis
Jacob Thomsen

Juniorudvalget 

------------------------------------------------------------------

Fantastisk dag for Vejle Golf Club i DGU juniorholdturnering

Tirsdag 9. maj havde Vejle Golf Club's U16A og U16B begge hjemmebane i DGU juniorholdturnering.

Some description

A-holdet spillede deres første kamp i puljen og fik efter en meget  tæt match en super flot 4-2 sejr over et meget stærkt Holstebro mandskab.

Some description

 

B-holdet spillede mod Jelling og fik en sikker 5-1 sejr, og har nu lagt sig klart i spidsen i puljen med 3 sejre i 3 kampe - Heraf endda 2 på udebane.

Lad os håbe at holdene kan fortsætte sejrsrækken.


Venlig hilsen
Torben 

----------------------------

DGU juniorholdturnering

Her spilles hulspil i puljer mod 3 andre klubber hjemme/ude (6 matcher). Vi har i 2017 allerede tilmeldt 3 hold i henholdsvis A, B og C-rækken. I januar lagde Juniorudvalget en besked ud på Facebook-gruppen med opfordring til, at interesserede kunne melde sig. Holdene er sat på nuværende tidspunkt, og matcherne afvikles inden sommerferien.

Klubben betaler tilmeldingsgebyret. Fra juniorudvalget er det Jonas Rotbøl der er overordnet ansvarlig for DGU holdturneringen i 2017.