TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Bøgematch 10.05.22

Dagens deltagere ved Bøgematchen 2022

Se flere billeder fra dagen

Endelig Bøgematch igen – efter pause i 2021. Tirsdag den 10. maj afviklede vi Bøgematch for 32. gang

Og Bøgeskoven var helt klar til at modtage os – den stod så flot lysegrøn som den overhovedet kunne.

Blandt de 114 deltagere var der rigtig mange gengangere – og det var også dejligt at se mange nye deltagere.

Vi havde sat næsen op efter dejligt solskin som skulle skinne på os og den lysegrønne bøgeskov – men nej – solskinnet gjorde pause denne tirsdag og i stedet bød vejrguderne på gråvejr og ind imellem også på vådt vejr. Men det tog ikke modet fra deltagerne i Bøgematchen – de lyste op og havde det gode humør med hele dagen – ikke mindst når de ved de 2 pit-stops mødte de faste opvartere, som kunne kendes på deres grønne butterflies.

Den Lille Kok servede en dejlig morgenmad og efter runden en lige så dejlig frokost tallerken.

Præmiebordet bugnede af flotte sponsorpræmier – og der var præmie til de 25 par, der havde haft størst succes på banen – ligesom der også var præmie til nærmest flaget på alle 4 par 3 huller og til længste drive på Parken 9.

Vinderne efter Bøgematch 2022

Her kan du se alle resultaterne efter Bøgematchen

Nærmest flaget    
Parken 3 Sissa Einars, Randers Fjord Golfklub 385 cm
Parken 8 Dorthe Fredsted, Vejle Golf Club 75 cm
Skoven 4 Sissa Einars, Randers Fjord Golfklub 153 cm
Skoven 7 Linette Holmslykke, Vejle Golf Club 84 cm
Længste drive    
Skoven 7 Linette Holmslykke, Vejle Golf Club  

Der skal lyde en stor tak til alle deltagerne for at være med til at gøre Bøgematchen til en hyggelig dag i veninders selskab - til alle vore velvillige sponsorer, uden hvem der ikke vil være en Bøgematch – til Den Lille Kok for at servere super lækker mad – til opvartere for at være der for os på dagen – til Baneservice for at hjælpe os op ad ”åndenøden” mellem Skoven 3 og 4 – til greenkeeperne for at servere en flot bane for os – og endelig til Marlene og Bo for at klare alt omkring scorekort, scoreregistrering og koordinering i øvrigt

Bøgematchen er tilbage igen om 1 år – helt nøjagtigt tirsdag den 9. maj 2023 – så noter allerede nu datoen.

Vi håber på et gensyn
Bøgematchudvalget
Hanne, Mette, Kirsten og Jette