False

TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Kr. Himmelfartsturnering 26.05.22

Se billeder fra dagen

Nyt forsøg blev en succes

Da golfmuseet er flyttet fra Vejle og vi derfor ikke kunne spille en turnering til fordel for museumsdriften - men heldigvis stadig havde Holst sko som sponsor - blev hovederne lagt i blød i turneringsudvalget.

Vi endte med at holde fast i at der skulle spilles en turnering på Kr. Himmelfartsdag. At dømme ud fra deltagerantallet var det en rigtig beslutning. Vi havde gunstart kl. 13.00. De 80 deltagerne drog ud på banen udstyret med et gavekort fra Holst sko, frugt fra Den Lille Kok og en energibar fra Gourmet Outlet.

Efter runden var der liflig CAVA ved Half Way House – CAVA’en var sponsoreret af Gourmet Outlet, som også gav os mulighed for at smage på lækre nødder og chokolade- og lakridskugler.

Der var fine gavekort fra Holst sko og Gourmet Outlet, som præmier til de 5 bedste i hver af de tre rækker og som en lille gimmick blev der trukket par (vha scorekortene), så man fik en blind makker. De seks par med de bedste resultater fik en lille ting med hjem.

Spisningen fandt sted i restauranten, hvor vi nød den velsmagende helstegte pattegris med tilbehør.

Alt i alt en vellykket turnering, som vi heldigvis fik tilsagn om at Holst sko – repræsenteret ved Niels Flemming Hansen - gerne er sponsor ved igen til næste år.

Du kan se resultater og billeder fra turneringen her.

Tak til Finn og Jan for optagelse og redigering af billeder og en STOR tak til baneservice for etablering af vores lille CAVA bar ved Half Way House.