TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Sidani Proshop Holdturnering 01.05.22

Se billeder fra dagen

Vinderne efter Sidani Proshop Holdturnering

Denne turnering er kommet i stand i et samarbejde mellem Elite afdelingen og Sidani Proshop.

En af tankerne bag turneringen var at klubspillere skulle møde elitespillerne. De unge og dygtige elitespillere var med hele dagen – de sad ved skranken, når deltagerne i turneringen skulle have udleveret deres scorekort og når scorekortene igen skulle leveres tilbage.

De var med ude på hullerne – fx når det skulle måles op og afgøres, om et drive på P1 var tættest på den hvide streg der var malet op midt i fairway. På S9 kunne deltagerne få et drive slået af enten Mikkel eller Johan – hvis ellers spilleren kunne ramme et ulige tal med terningen. Og skete det, blev der slået et drive som vi andre kun kan drømme om – bolden lå, så der kun skulle et wedgeslag til for at komme på green.

Og endelig blev vi serviceret af dem, når de kom rundt på banen med forfriskninger. Det var fint at komme tættere på de unge mennesker.

Talal havde ligeledes sammen med sine samarbejdspartnere skaffet et flot præmiebord og der var Titleist bolde til alle, når vi kom frem til P4. Kravet var her, at der skulle spilles med de udleverede bolde på de 4 huller – Parken 4-5-6-7 – med en indlagt konkurrence om, hvilket hold der scorede flest point på netop de huller.

Efter briefingen fra Talal – hvor Talal også takkede Eliteafdelingens sponsorer – HESSEL, HAMAG, FLEXBELT og MOTUS FIT – skyndte alle spillere sig ud på banen, hvor der blev spillet holdspil med mange flotte scores – der blev spillet med 7/8 hcp og de 3 bedste scores på hvert hul talte. Se vinderne her

Vinderne af de indlagte konkurrencer var:

Nærmest flaget Sletten 2 – Jørgen Garbrecht – ca 3 m
Nærmest flaget Sletten 6 – Stephanie Bertelsen – 0,78 m
Nærmest flaget i 2 på Parken 2 – Jan Bertelsen – 1,33 m
Nærmest den hvide streg i drivet på Parken 1 – Frede Søgaard – 10 cm

Tak til Talal, Eliteafdelingen og sponsorerne for at skabe rammerne for denne lidt anderledes turnering. Tak for dejlig mad til Camilla og hendes stab. Tak til alle deltagerne for det gode humør og gode spil

Kom ud og se VGCs Elitespillerne i den kommende weekend 7./8. maj, når der skal dystes i Danmarksturneringen

Turneringsledelsen
Frede Søgaard og Jette Hindkjær