TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Rekordmange bolde indsamlet

Torsdag 11. august 2022

Onsdag aften mødte 30 medlemmer op og hjalp med at indsamle bolde rundt om rangen, og i løbet af en time blev der sat ny rekord. Tusind tak til alle de ihærdige hjælpere, der nu har sikret, at der er bolde i boldmaskinen, når medlemmerne kommer for at træne på driving rangen.

Og til alle dem, vil vi gerne opfordre til altid at slå efter de farvede mål på rangen!

”Det er dejligt at se så mange hjælpere, denne gang både voksne og børn, der stiller op for at give en hånd med. Der bliver på daglig basis slået tusindvis af bolde ud på rangen – og tydeligvis også udenfor – så det er nødvendigt for klubben, at vi har denne indsamling, cirka hver femte uge”, fortæller Paul Sørensen fra Baneudvalget.