TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Skiløjperne er et hit

Fredag 12. februar 2021

Rigtigt mange vejlensere kommer til golfklubben i disse dage for at nyde det dejlige vintervejr og de præparerede skiløjper. Og vejrudsigten lover koldt og klart vejr fredag, lørdag og søndag, så vi har en forventning om, at endnu flere vil tage skiene på i de kommende dage. Der er god plads i skisporet, til gengæld er der mange, som parkerer ved Korthulsbanen - alt for mange - og det skyldes sikkert manglende lokalkendskab. Der er god plads på P-pladsen ved golfklubben, og her er der også nem tilgang til skisporet. Vi ønsker rigtig god weekend i sol og sne