TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

TRYOUT godt fra start

Tirsdag 15. marts 2022

Mandag klokken 17.30 startede årets første hold Tryoutere – 20 personer med masser af forventninger til at komme i gang med golf. Formanden for begynderudvalget, Erik Nielsen, og klubbens cheftræner, Talal Sidani, bød velkommen og viste rundt mellem de forskellige træningsområder, indspilsgreen, puttinggreens og driving range, hvor de nye medlemmer har adgang til at træne lige så flittigt, som de lyster, i den kommende sæson.

”Vi kan mærke, at folk er tændte. Faktisk var der to, der gik i gang med at slå bolde på rangen efter mødet, så det tager vi som udtryk for, at det bliver en god sæson igen i år”, fortæller Erik Nielsen.

Det næste hold introduceres allerede i morgen onsdag, og der er stadig plads til et par stykker mere. Vi ønsker rigtig god fornøjelse til alle de nye medlemmer og håber, de kommer til at nyde oplevelserne med golf.