TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

VGC TOUR CUP 3 02.08.26

VGC TOUR nr. 3 – søndag den 2. august

Søndag morgen bød på lidt køligt vejr men dejligt solskin. Det var det vejr der mødte 36 morgenfriske deltagere i klubturneringen VGC TOUR – en turnering som er åben for alle klubbens medlemmer, der er godkendt til spil på stor bane

Som altid er deltagerne opdelt i 3 rækker og opdelt så man går med spillere i sin egen række. Det betyder også, at præmieoverrækkelsen kan ske, så snart alle i en række er inde.

A rækken spiller slagspil, B og C rækkerne spiller stableford

Der var et godt tempo på stort set alle flights, så allerede kl 12 kunne vinderne i A rækken kåres og det kunne foregå udendørs på terrassen i det dejligste solskin.

Og inden kl. var 13 var der også uddelt præmier til vinderne i hhv. B og C rækkerne.

Vi ønsker vinderne til lykke

Næste og årets sidste VGC TOUR turnering finder sted søndag den 20. september. Denne turnering er en turnering i sig selv, men husk at der den 20.9. optjenes ekstra point til den gennemgående turnering. De 3 bedste i den gennemgående turnering kåres denne dag.

Turneringsledelsen