TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Sidste nyt

Hej alle I søde golfpiger

 

Hvor var det dejligt at se så mange glade og ivrige ansigter i tirsdags, det havde vi vist alle glædet os til. Vi var 46 spillere, som var begunstiget med godt vejr, og de flotte baner fremstod i lysegrønt flor.

Fremover spiller vi tirsdag eftermiddag fra 14.00 – 15.37. Disse tider er kun reserveret til LS indtil søndag aften, så husk tilmelding.

Vi henstiller til, at I fordeler jer på tiderne, så der også er plads til dem, der arbejder og først kan gå senere ud.

1 person fra flighten skal indberette dato, navn, medlemsnummer, handicap, tildelte slag og score til Anne på mail anfaras@gmail.com senest onsdag aften, da man ellers ikke er med i præmierækken. Kun 36 af de 46 spillere har indtil nu indberettet data, så få det gjort – i denne uge er vi large.

Husk at indberette EDS på golfbox og vær opmærksom på evt. ændring af handicap.

DGU har udstedt nye regler omkring spil i bunker, så vær venlig at gå ind på VGC´s hjemmeside og læs på nyhedsoversigten – så vi spiller efter samme regler.

HUSK: I Gastro 46 er det muligt at bestille sandwich til turen – eller aftensmad til at tage med hjem, det kan varmt anbefales.

Vi ser frem til nye retningslinjer her midt i maj, så vi igen kan dyrke det sociale samvær både før, under og efter matchen.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

________________________________________________________________________

Kære golfpiger

 

Så er vi stået op til endnu en dejlig solskinsdag, og der er sikkert mange af jer, som også i dag har aftaler på vores flotte baner, snart springer bøgen ud, og det vil vi gerne dele med hinanden.

Vi var i går samlet i bestyrelsen for at finde en stille og rolig opstart i LS. Det kan ikke undgås, at der er ændringer undervejs, så det beder vi jer have forståelse for.

Vi starter i uge 18, altså på tirsdag d. 28.april, hvor alle spiller stableford. Der er igen fra DGU åbnet op for, at Bo kan blokere tirsdag eftermiddag til LS i tidsrummet 14.00 – 15.37.

Man laver selv aftaler – spil så vidt muligt med faste spillepartnere og fyld flighten op til 4 spillere og book en tid i det pågældende tidsrum, dette skal ske senest søndag aften, da Bo frigiver de resterende tider mandag morgen.

Man printer selv sit scorekort, tildeler sig de givne slag alt efter handicap – brug konverteringstabellen på www.vgc.dk under ”banen”.

Efter matchen indberetter man sin score på golfbox hurtigst muligt, så handicap bliver reguleret inden næste spilleuge – husk godkendelse fra markør.

Derudover sender 1 person fra flighten en mail med flg. info fra sine medspillere: dato, navne, stablefordpoint, handicap og tildelte slag til Anne på anfaras@gmail.com

Når vi ”kommer over på den anden side” af coronaen, laver vi en opsamling på præmieuddelingen.

Info angående månedsmatcher kommer senere – 1.månedsmatch bliver sandsynligvis d. 26. maj.

En enig bestyrelse har besluttet at udsætte ”låst spil” til næste år. Ligeledes udsættes birdies og nærmest flaget til vi igen spiller på normal vis.

Husk at bruge vore sponsorer, de fremgår af programmet og turneringsplan, som forefindes hos Talal – vi tager forbehold for eventuelle ændringer undervejs.

 

Bestyrelsen har besluttet at nedsætte kontingentet for i år til kr. 425,- som skal indbetales snarest på flg. konto i Arbejdernes Landsbank

 Reg.nr: 5398/kontonr. 0000250344

HUSK at oplyse navn, medlemsnummer og nuværende handicap.

Der kan ikke betales med Mobile-Pay.

Vi glæder os til at møde jer på banen og håber at så mange som muligt vil deltage i LS, som det er skitseret ovenfor.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen LS

Lis Gormsbøl