Efter 9 vundne matcher i træk, stoppede vores gode stime desværre i finalen i Give, hvor vi mødte Royal Oak, som bare var bedre end os og det er ingen skam at tabe til et bedre hold 🤷♀️

Det har været en spændende sæson og prøvelse med regionsgolf, nye baner, hyggelige modstandere og bare et rigtig godt hold med godt humør, holdånd og god golf ⛳🙂
Holdet har bestået af:
Jonas Vase Poulsen
Claus Lindberg
Andreas Frost Nordstrøm-Hansen
Jan Bisgaard Rasmussen
Mikkel Larsen
Henning Frandsen
Birgitte Pedersen
Lone Termansen
Janne Piilgaard
Lonnie Boystrup
Vi prøver igen næste år 🙂
Lonnie
------------------------------------------------------------
Så blev det tid til semifinale imod Tollundgaard.
Matchen blev spillet på Aarhus Aadals skønne bane, og i godt selskab mod nogle rutinerede modstandere ☺️
Alle havde en hyggelig eftermiddag og selvfølgelig dejlig med en sikker sejr, så humøret var højt på vejen hjem.
Nu venter finalen i Give om 14 dage, så vi håber på godt vejr og lidt medvind ⛳️🏌🏻

------------------------------------------------------------------
Regionsgolf kan også noget på en tirsdag i Trehøje. En samlet sejr til os på 7-4 over Skanderborg, som mødte op med godt humør hele vejen rundt på Trehøjes flotte bane. Vi kunne næsten ikke ønske os bedre golfvejr og alle sluttede af med hygge og god mad i caféen 🌞🍔⛳🙂

Forude venter semifinale 🤞
Lonnie
-------------------------------------------------------------------
Som dagens kaptajn kan jeg kun være tilfreds med resultatet. Vi fik en sejr over Dejbjerg i Herning. Det blev en tæt kamp iht point, men vi skal nu være klar til næste dyst godt gået alle sammen.

Det var en våd og blæsende omgang. Og det var ikke kun vand fra oven som kunne give udfordringer men også alle de vandløb og søer som var langs hullerne. Der blev kæmpet og hold et godt humør selv om man var ude krattet.

Tak for i aften
Jonas
----------------------------------------------------------------
Efter Claus tog den som kaptajn på hjemmebane mod Kellers, tog vi også lige den sidste sejr med i puljen, hvilket gør os til puljevindere.
Derefter stå den på 8. dels finale til august i Herning, som vi glæder os til at afprøve ⛳🙂
Mvh. Lonnie
----------------------------------------------------------------

Så har regionshold D igen være i kamp, og det blev til 5 sejr på stribe. Dermed er vi kvalificeret til næste runde efter en flot hold indsats.
Vi var på besøg i Juelsminde i rigtig dejlig golf vejr, og vi oplevede en god bane som stod rigtig skarp. Vi havde hver især nogle udfordringer undervejs, men det var en oplevelse.
Jonas spillede 1 single og fik lukket matchen efter hul 16. Undervejs havde han udfordringer med valg af jern. Jonas slog med hans 8 jern (troede han) men længden viste, at det var sandjernet han havde valgt, men det gik alligevel, selv om øjnene svigtede.
Efter 16 huller måtte Henning i 2 single give fortabt til en bedre spillende modstander. På et af de smukkeste huller (hul 2) fik Henning hjælp af pinden til at stoppe en bold, da bolden ramte langt oppe på pinden og faldt ned 1 god meter fra hullet. Heldet holdt desværre ikke hele vejen.
I 3 single havde Mikkel en rigtig god dag med mange god og lange slag og det gav pote med en sikker sejr.
Damesingle vandt Janne på sidste hul. Undervejs var hun på green i to på par 4 hul, fik ros af modstanderen for gode lange, lange slag, men måtte også ligge øre til rigtig, rigtig meget snak i løbet af runden.
Birgitte og jeg spillede dagens Foursome og det blev til en sejr på hul 17, Efter at have opbygget et godt forspring på de første 13 huller, kom der gummiarm på hul 14. Hullet blev ”kun” gået og ikke spillet, da 3 drives endte OUT og hullet blev givet, da modstander efter første slag, kun havde 80-100 meter til hullet. UPS, UPS.
Jan Bisgaard
-----------------------------------------------------------------------------
Så blev vores 4. match veloverstået i mandags. Vores første retur match mod Hedensted på vores hjemmebane. Vi satsede på Parken/Skoven og at vi havde en lille smule fordel i at kende utrolig mange steder i Skoven på forhånd. Ligesom sidst vi var på hjemmebane blev VGC vist frem i skønt vejr.
Hedensted mødte op med godt humør og hyggeligt selskab 🙂
Jeg selv gik i damesinglen, hvor det gik op og ned på skift, og endte ud med en sejr til os. Da vi kom ind var 1. herresingle allerede kommet ind. Jan havde sikret sig en sikker sejr og de 2 herrer ville hellere ind og have en stor øl på terrassen end spille de sidste huller. Endelig kom Birgitte med og fik sin regionsgolf debut, hvor hun spillede mix sammen med Andreas. Et perfekt match som også kom ind med en sejr. Og endnu engang havde Jonas is i maven i sin herresingle, hvor han på trods af at være nogle huller nede kom stærkt igen på de sidste huller, og sørgede for at dele matchen, ligesom Henning kom ind som sidste mand og også havde sørget for at dele sin. Så i alt faldt det hele ud til vores fordel igen med en sejr på 9-2 😊
Super spillet af alle, fantastisk holdånd, godt humør, skønt vejr og dejligt selskab efterfulgt at lækre smørrebrød med fiskefilet hos Den Lille Kok. Det her regionsgolf kan da noget 🤩
Lonnie
-----------------------------------------------------------------
Så fik vi besøgt Hedensted Golfklub, hvor vi også blevet taget rigtig godt imod og i solskin lige indtil vi fik slået ud, hvor regn og torden kom og vi måtte holde en lille pause, inden vi kunne fortsætte
Claus var i god form og vandt sin herresingle, Henning i topform og vandt sikkert, og jeg tog en kneben sejr i damesingle.
Jonas kæmpede flot, men tabte desværre på sidste hul og Janne og Jan spillede mix, hvor de holdt den godt gående og sørgede for at dele matchen.
Så alt i alt faldt det ud til vores fordel med en sejr over Hedensted

Lonnie
----------------------------------------------------------------
Så blev anden match veloverstået. Juelsminde kom på besøg med deres gode humør og hyggelige selskab.
Det var med spænding til det sidste 🙂
Mikkel og Lone, der spillede mix udfordrede hinanden, således at Mikkel forsøgte at slå boldene væk, hver gang Lone fik den ind på fairway 🤷♀️ Aarh, måske ikke hver gang. Desværre virkede taktikken ikke nok til en sejr for mix.
Jeg selv havde en god runde og vandt damesingle. Jonas kom ind og havde delt sin, ligesom Henning også delte sin match.
Så vi ventede på Andreas som sidste mand for at høre det afgørende resultat. Han havde selvfølgelig trukket spændingen lige til det sidste. Han var 1 oppe inden hul 18 og tog også lige det sidste hul med💪
Så en sejr på 6-5 til os ⛳🙂
Endnu en runde med rigtig godt selskab, god golf og fantastisk vejr 👌😊
----------------------------------------------------------------
Så er første match mod Kellers, hvor vi blev taget rigtig godt imod, på deres hjemmebane veloverstået ⛳👌
Til trods for at Claus var 1 nede inden hul 18, havde han is i maven og vandt hullet, således at de delte deres match.
Jeg spillede mix med Jonas, som afgjorde vores match på hul 17. Et par 3 hul hvor jeg slår langt ud til højre i det høje og Jonas dåser den helt derudefra.
Henning, Jan og Lone vinder overbevisende alle deres matcher.
Godt humør, god velkomst, dejligt selskab og flot spillet 😁
// Lonnie
----------------------------------------------------------
Forudsætninger
Lavest EGA hcp. er 23,5 for begge køn og fyldt 21 år
Holdleder |
Lonnie Boystrup |
Mail |
lboystrup@gmail.com |
Mobil |
4111 4290 |
Her kan du tilmelde dig.
Vi er allerede tilmeldt
Ved overtegning gennemfører holdkaptajnen en kvalifikationsturnering i foråret 2023.
Holdkaptajnen er forhåndsreserveret en plads på holdet.
