Drengene inden sæsonens sidste kamp i Nordborg
Det er på sin plads at starte med et kort referat fra sidste spillerunde, der aldrig fandt vej til vgc.dk. I sidste spillerunde vandt vi en sikker sejr på hjemmebane over Nordborg. Det var en kamp vi skulle vinde da vi på papiret var et langt stærkere hold, men som alle ved er det tit sværest at vinde de kampe man forventer at vinde. Holdet spillede dog stærkt og det blev aldrig rigtigt spændene. Den anden kamp i sidste runde var på udebane mod Sønderborg. Her blev det rigtig spændende og de to sidste foursomes blev afgjort på hul 18 med smalleste mulige sejr. Virkelig godt kæmpet.
I sidste spillerunde var udgangspunktet at vi allerede inden runden var næsten sikre på oprykning. Vi kunne tabe første kamp mod Kolding på hjemmebane med 5-7 og stadig sikre oprykning. Det blev dog ikke nødvendigt, for efter flot spil vandt vi en ganske sikker sejr på 10½-1½.
Dagen efter skulle vi den lange tur til Nordborg, og selvom oprykningen allerede var sikker, ville vi gerne slutte af med maner. Spillet var ikke helt lige så sprudlende i denne runde, men der en del fine præstationer og vi endte med at vinde matchen 7-5.
Alt i alt den flotteste sæson i mange år, for vejles 2. hold herrer, og nok den første sæson hvor vi er gået igennem sæsonen ubesejret. Der er alt for mange flotte præstationer, til at nævne dem enkeltvis, tjek gerne selv resultaterne her: https://www.golf.dk/golfbox-turneringsvisning#/competition/4245796/roundrobin.
Ud over flot golfspil er jeg sikker på at en del af succesen bunder i et super godt sammenhold, som vi glæder os til at bygge videre på næste år i 3. division.
Anders Nørgaard
----------------------------
4. division er kommet godt fra land...
På VGC’s 2. hold herrer havde vi set frem til årets første spilleweekend i Danmarksturneringen.
Til lørdagens hjemmekamp skulle vi møde Sønderborg, og her var der gensyn med spillere der tidligere har slået deres folder i VGC, nemlig Malte Corydon og Troels Thybo. Weekendens taktik blev stærke foursomes og det skulle vise sig at være den rigtige taktik.
I tredje single endte det med en 4/3 sejr til David Guldbrandt Bøje. I anden singlen spillede undertegnede, nok den ringeste golf i mands minde og fik en lussing på 7/6. I første singlen tabte Nicklas Christensen knapt med 2/1. I foursome vandt Lasse Ohrt og Frederik Bundgaard Jensen en flot sejr på 2/1 og i den anden foursome vandt Anders Leth Kjeldsen og René Kildsgaard også 2/1. Alt i alt en flot start på sæsonen, da vi samlet set vandt matchen 8-4.
Om søndagen skulle vi møde Kolding på hjemmebane, men efter fint forarbejde med hyggelige prøverunder, stillede vi til start med masser af selvtillid.
I tredje singlen kom David flot igen efter at have været bagud det meste af dagen, og kun en hulkant, der på ondsindet vis afviste hans bold på hul 18, gjorde at han ikke delte matchen. Han tabte knebent 1/0. I anden singlen spillede undertegnede en golf, som må betegnes som værende nat og dag bedre end dagen før. Vi delte vores match efter vi begge havde birdieputs der knebent gik forbi på hul 18. I første singlen spillede Jacob Hallenberg en flot omgang golf og tab knebent på hul 18 med 2/0.
De to foursomes blev igen vundet på flotteste vis. Igen en sikker sejr til Lasse og Frederik på 4/3 efter de havde været foran hele dagen. Det blev også en flot sejr til Anders og Nicklas. De vandt på hul 17, godt hjulpet af et sødt 3 put af modstanderne. Vi kunne juble over resultatet 7-5. De to sejre blev efterfølgende fejret med fin buffet i Koldings klubhus.
Alt i alt en super weekend med masser af flot golf og vigtigst af alt, 2 sejre og den bedste start på sæsonen i mange sæsoner.
Anders Nørgaard
-----------------------------------------------------------
2. holdet som spiller i 4. division spiller hjemme lørdag og i Kolding søndag.
På holdet er:
Lasse Fernel Ohrt
Anders Leth Kjeldsen
Frederik Bundgaard Jensen
David Guldbrandt Bøje
Nicklas Christensen
René Kildsgaard - spiller lørdag
Jacob Hallenberg - spiller søndag
Anders Nørgaard