TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Årets første hole in one

Tirsdag 01. februar 2022

Fredag den 28. januar 2022. Trods årstiden er TRIO-banen åben til sommergreens fra de normale tee-steder, så man skal da afsted. Og afsted kom Poul Erik Brix Cæsius sammen med sin svoger Lars Bo.
De kommer til Sletten 6 og Poul Erik vurderer at vind og vejr i dag er til en hybrid. Der sigtes og lines op. Super sving og træf og bolden er på vej mod green og faktisk også mod flaget. De kan ikke se hulkoppen fra tee-stedet og leder lidt, da de når frem til green. Lidt optimistisk kaster Poul Erik et blik i hullet og der ligger bolden. Hans første hole in one er en realitet. Vi haster afsted med et stort tillykke.

For første gang i klubbens historie registrerer vi en hole in one i januar måned :-)