False

TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Hole in one

Onsdag 21. september 2022

Mandag den 12. september lykkedes det Lise Eliasen, lavhandicapper og mangeårigt medlem af VGC, med sit 7-jern at sende bolden direkte i hul på Sletten 5. Hun gik en hyggerunde i det skønne sensommervejr sammen med Dorthe Skovhus.

Da Sletten 5 er sponsoreret af FOR EMMA (bageri med glutenfrit brød), som er en del af Bagger-Sørensen koncernen, blev Lise - udover klubbens obligatoriske flaske whisky - ”begavet” med en flaske champagne fra det franske champagnehus HATT et Söner, som BS&Co. A/S har aktier i.

Det var Lises andet Hole in One. Det første lavede hun for 40 år siden, så hvad kan det ikke ende med?

Her ses den dygtige spiller (tv) sammen med Elisabeth Lemvigh, som repræsentant for Bagger-Sørensen koncernen.