Fredag 21. august 2026
Vejle Golf Club har i dag, fredag den 21. august, budt medlem nummer 1800 velkommen til klubben. Michael Brink Pedersen er ikke helt ny i golf, han startede omkring år 2000, men et slidt knæ satte i en længere periode begrænsninger for hans udfoldelser på golfbanen. Først efter en operation kunne han for alvor genoptage golfspillet for tre-fire år siden, og nu, hvor der er blevet skruet ned for arbejdslivet, er der for alvor blevet plads til golf i Michael Brink Pedersens kalender.
”Jeg er Vejle-dreng og i sport har jeg tidligere brugt meget fritid på badminton. Nogle af mine gode venner den periode er så blevet golfspillere, og jeg har derfor spillet i forskellige klubber sammen med dem gennem årene”, fortæller Michael Brink Pedersen.
”Det er primært den fantastiske bane i Vejle, der ligger til grund for mit skifte. Jeg glæder mig over de mange fine træningsfaciliteter, idet jeg har planer om at forbedre mit spil og jeg ser også masser af muligheder ved at bruge Trackman Range, som klubben netop har investeret i”, siger Michael Brink Pedersen.
”Jeg er blevet grebet af golfspillet, og genkender mange af de oplevelser, som jeg tidligere havde gennem badminton, så jeg har spillet rigtigt meget golf de seneste tre-fire måneder, og nyder virkelig at blive bedre”, siger Michael Brink Rasmussen.
Klubbens manager, Jens Elvang-Gøransson, bød klubbens seneste medlem velkommen med champagne og blomster, og pointerede, at medlem nummer 1.800 er en milepæl i klubbens bestræbelser på at være i udvikling, at balancerer økonomi og fællesskab i en attraktiv klub, hvor det er dejligt at være og fortsat holde fokus på at have et golfanlæg i top.