Onsdag 04. juni 2025
Historien om Mulligan - oprindelse og reglerne
Vi har (næsten) alle prøvet det. Et kikset teeslag på første hul for så at tage en Mulligan. Men hvor stammer udtrykket fra, og hvad siger reglerne omkring brugen af en Mulligan ?
Den mest udbredte historie handler om en herre ved navn David Mulligan, som spillede på St. Lambert Golfklub i Montreal, Canada i 1920’erne. Der findes flere versioner af historien om David Mulligan.
Hr. Mulligan var hotelmand i første halvdel af århundredet, medejer og direktør for Biltmore Hotel i New York City samt for flere store canadiske hoteller. Én version af historien fortæller, at den første mulligan opstod som en spontan handling – at Mulligan en dag slog et meget langt slag fra teestedet på hul 1, bare ikke lige, og i et øjebliks impuls slog han bolden om. Hans medspillere fandt det hele underholdende og mente, at det slag, som Mulligan selv kaldte et "korrigerende slag", fortjente et bedre navn – så de kaldte det en "mulligan."
Der findes dog ikke en regel, der omhandler en Mulligan, eller det gør der faktisk.
Hvor idéen med en Mulligan er, at man ligger i én efter at have taget sin Mulligan, ser reglerne anderledes på det, Jævnfør Regel 18.3
Kort fortalt er en Mulligan det samme som at slå en ny bold, og du ligger nu i 3 slag.
Går I en hyggerunde, så er en Mulligan helt sikkert god til at holde stemningen høj, men skal der indrapporteres scorekort, så husk lige at ligge 2 slag til scoren på første hul.
God fornøjelse på golfbanen - Mulligan eller ej.
/Erik Nielsen, Fmd for Regel- og Handicapudvalget
Vejle Golf Club