TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Tak for værdifuld hjælp

Torsdag 17. august 2023

Onsdag aften blev der samlet bolde i stor stil ved – og især udenfor – hegnet omkring driving range. 22 medlemmer mødte beredvilligt op for at hjælpe baneudvalget med at samle vildfarne bolde, og der blev samle flere end 4.500 bolde i løbet af en times tid.

Slå mod midten
”Vi opfordrer brugerne af driving range til at sigte efter de farvede skiver, der er stillet op – særligt med den hensigt at holde boldene indenfor hegnet på rangen. Men selvfølge kikser det ind imellem, og derfor arrangerer vi disse regelmæssige samlinger, hvor vi får hentet en del af de tabte bolde tilbage fra skoven”, fortæller Paul Sørensen, der som medlem af baneudvalget er initiativtager til boldsamlingen.

Hyggeligt socialt samvær
Hver bold repræsenterer en værdi omkring 5 kroner, som klubben sparer - og indsatsen betyder også, at der ikke skal købes supplement af rangebolde så ofte, som hvis vi ikke fik samlet bolde så regelmæssigt.

"Vi vil gerne sige stort tak til de medlemmer, der vælger at bruge deres tid på at hjælpe klubben med at samle rangebolde. Det betyder også en hyggelig atmosfære af samvær, som er virkeligt rar at opleve og være en del af. Heldigvis har vi også en del gengangere blandt de frivillige hjælpere, der gør det rigtigt godt", siger Paul Sørensen.

Som tak for indsatsen byder klubben på aftensmad i restauranten, hvor samvær og hyggesnak fortsætter i en times tid.