TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Stor interesse for de nye golfregler

Torsdag 19. marts 2020

Tirsdag eftermiddag mødte 88 medlemmer frem i klubhuset for at få en gennemgang af de nye golfregler. Regeludvalget i VGC består af Niels Svenningsen, Joran Kjær og Torben Friis, og deltagerne fik en 1½ times illustreret gennemgang, og kunne løbende stille spørgsmål undervejs.

”Regeludvalget ønsker ideelt set at alle klubbens medlemmer får et godt kendskab til de nye golfregler, som jo er trådt i kraft. Vi vil derfor blive ved med at tilbyde regelgennemgang, så alle interesserede har chancen for at deltage”, fortæller Niels Svenningsen.

Begynderudvalgets medlemmer har allerede taget imod tilbuddet og deltaget i et arrangement, og Ladies Section har ligeledes planlagt regelgennemgang i foråret.

Der vil blive holdt flere regelarrangementer for interesserede medlemmer, det næste arrangement holdes lørdag den 16. februar kl 13 i klubhuset, og her er næsten fyldt op, da der max kan deltage 75 pr arrangement.
Af samme grund er der allerede planlagt yderligere et regelarrangement i februar, nemlig mandag den 25. februar kl 16.30. Tilmelding foregår via golfbox.