TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

VGC har gode venner

Mandag 17. januar 2022

Søndag eftermiddag holdt Vejle Golf Clubs nyeste klub-i-klubben, Friends of VGC, Nytårskur, hvor 38 friske medlemmer spillede 9 huller på Sletten i blæst, byger, men til sidst også i sol, inden de samledes i klubhuset til et glas champagne, som smagte himmelsk efter udfoldelserne på banen.
Brian Stjernholm fra Friends of VGCs bestyrelse fortalte lidt om programmet for sæsonen, og derefter var der hygge og snak. Friends of VGC har i skrivende stund 68 medlemmer, og i formålsparagraffen står fremhævet, at det især er hygge og samværet omkring golf, som er i højsædet. Vi ønsker en rigtig god sæson 2022.