False

TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Medlem finder medlem

Lørdag 28. marts 2020

Vi har gang i mange tiltag for at finde nye medlemmer

Der er så mange gode ting ved golf – det sociale samvær – at dyrke en interesse i fællesskab. Det er godt for helbredet – frisk luft og motion – der er konkurrence og hygge – den kolde øl på terrassen – den smukke natur og de helt fantastisk smukke golfhuller, der har absolut lige så stor tiltrækningskraft på rutinerede som nye golfere!

I denne uge præsenterer Vejle Golf Club sig overfor potentielt nye medlemmer ved hjælp af en række tiltag, der skal gøre ikke-golfere interesserede i at komme i gang med golf. Et af tiltagene er en husstandsomdelt avis, der på 28 sider fortæller om golfklubben, de unikke omgivelser og naturligvis også TryOut-konceptet. Avisen lægges i weekenden i alle postkasser i Vejle. Et andet virkemiddel er et radiospot, som i denne uge ligeledes vækker interessen for at prøve golf. Golfklubben er tilstede på Instagram og Facebook, på hjemmesiden og i nyhedsbreve.

Medlem finder medlem
Men vi er fortsat afhængige af, at klubbens medlemmer laver et stykke aktivt salgsarbejde overfor venner, kollegaer og familie for at sikre golfklubben en kontinuerlig tilstrømning af nye medlemmer. Vores medlemmer er de bedste ambassadører for golf, for de kan hver især fortælle om klubbens herligheder til andre, og deres argumenter for, hvorfor netop Vejle Golf Club er et mødested og omdrejningspunkt for en spændende og alsidig fritidsinteresse.

Tak for hjælpen
Vi vil også rigtigt gerne kvittere for medlemmernes indsats med et gavekort til Gastro46. Hverver du et nyt TRYOUT-medlem, kvitterer vi med et gavekort på kr. 100,-, når prøvemedlemsskabet er betalt. Når TRYOUT-medlemmet til januar har betalt kontingent for fortsat medlemskab, vil du yderligere modtage et gavekort på kr. 500,-

Hverver du et nyt medlem af VGC, der allerede har DGU-kort, vil du modtage et gavekort på kr. 500,- så snart første kontingent til VGC er betalt.

Du finder kontaktark til ”medlem finder medlem” her.

På forhånd tak for hjælpen

Venlig hilsen
Claus Svold
formand