TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Grønt lys til investeringer

Torsdag 01. juli 2021

Onsdag aften stadfæstede den ekstraordinære generalforsamling beslutningen fra generalforsamlingen den 16. juni, om at bemyndige bestyrelsen til at optage lån for maximalt 1,9 mio kroner til at opføre en varm hal til greenkeeperne og til forbedring af træningsfaciliteterne, blandt andet med overdækning af udslagsstederne fra boldmaskinen til den eksisterende bygning på driving range.

I forbindelse med behandlingen ønskede medlem John Bøj Petersen at få flere informationer om lånet.

”Det bliver et kreditforeningslån hos Nykredit, hvor Vejle Golf Club i forvejen er kunde. Lånet skal betales tilbage over 13 år med omkring 150.000 kroner om året”, oplyste formand Claus Svold. Årsagen til at løbetiden er 13 år hænger sammen med, at det er den tid, som golfklubbens brugeraftale med Vejle Kommune løber.

Ud over bestyrelsen, manager og referent var der mødt tre stemmeberettigede medlemmer frem, og alle stemte for forslaget.