TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Boldopsamling udenfor rangen gjorde en mærkbar forskel

Onsdag 09. juni 2021

Onsdag aften blev Driving Range lukket i en god time, mens omkring 30 af klubbens medlemmer hjalp med at samle bolde - altså de tusinder, der er røget udenfor hegnet.
"Vi er utroligt glade for at I vil være med til at samle bolde", sagde Paul Sørensen fra baneudvalget, der er initiativtager til indsatsen. "Vi skal regne med, at prisen på en rangebold er omkring 3.50 kr, og vi har i hvert fald samlet 3.000 styk i løbet af en time", fortalte Paul Sørensen, da klubben efterfølgende bød de hjælpende medlemmer på aftensmad i klubhuset. 

Det kan betale sig
Initiativet med at samle bolde udenfor rangen vil blive gentaget i efteråret, da baneudvalget kan konstatere, at der bliver trænet flittigt på driving range, og at der er en del medlemmer, der endnu ikke har fået indstillet sigtekornet. Dato og tidspunkt bliver oplyst på hjemmeside og Facebook.

Sigt midt på målet
Opfordringen er til alle brugerne af driving range. Slå efter de opstillede mål - flag og kurve med net. Undgå at slå boldene ned i højre hjørne af rangen (altså de, som kan slå så langt!) for her er det allersværest at samle de vildfarne bolde ind igen.