TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Tusind tak for hjælpen

Torsdag 04. september 2025

I aftes hjælp 15 medlemmer med at samle bolde på rangen i en times tid, og resultatet var, at vi fik cirka 5.000 bolde tilbage i cirkulation, så der igen er højvande i boldautomaten. Vi oplever, at der ligger rigtigt mange bolde udenfor hegnet, og vi opfordrer derfor alle brugerne af driving range til at sigte imod de opstillede afstandsmærker. ”Er du i tvivl om, hvilket mål du skal sigte efter, så vælg 75 meter skiltet”. Det står nemlig i midten.
Det er tydeligt, at der slås rigtigt mange bolde på rangen, og det er glædeligt, at medlemmer og gæster udnytter, at vi har fået et mere effektivt system med robot til opsamling af bolde, og overdækning af halvdelen af udslagsmåtterne, så man også kan træne i regn og rusk.
Men derfor har vi også jævnligt brug for medlemmers hjælp til at samle de bolde, der ryger udenfor boldopsamlerens rækkevidde.  

Hilsen Baneudvalget

Når boldene putter sig i det høje græs bliver der brug for hjælpemidler for at få dem tilbage