TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Bittert nederlag til elitedamerne

Mandag 13. september 2021

Det lykkedes ikke Vejle Golf Clubs elitedamer at hæve forbandelsen i weekendens medaljeslutspil. Endnu en sæson endte med den lidet attraktive fjerdeplads, som det (næsten) er blevet en fast vane for holdet at ende på. I år var det med den mindst mulige marginal, da bronzekampen mod Ålborg sluttede uafgjort 6-6 efter ordinær kamp.

De to hold delte formiddagens foresomes, en til hver side og ligeledes eftermiddagens singler, så bronzemedaljen skulle fordeles efter to hullers omspil.

Vejle Golf Club måtte i finaleweekenden se bort fra de stærkeste kort i Linette Holmslykke og Josephine Bertelsen, men til gengæld har Cecilie Eggersen har betydet en positiv forskel for holdet i år, og hun rundede præstationen af med en overbevisende sejr i singlen mod Ålborgs bedste spiller, Daisy Nielsen. Sammen med Katrine Toftgaard Pedersen vandt hun formiddagens foresome, og Katrine vandt sin single på 18. hul efter et tæt opgør. Malene Meldgaard Arildsen havde længe overtaget i sin single, men måtte indkassere et ærgerligt nederlag på sidste hul. Camilla Christensen var trådt til i weekenden, men kunne, trods sin erfaring, ikke holde stand mod overmagten. Og dermed endte VGC endnu en gang med skuffelse og en træls tur hjem fra finalespillet.

Lørdagens semifinale blev tabt til Hillerød, der stillede op med den internationale stjernespiller Nicole Broch Estrup (tidl. Larsen) og det var en for stor mundfuld for VGC, der ellers kæmpede bravt og nåede til 17. hul i fem af seks matcher.

Nu skal holdet lige ryste skuffelsen af sig, og så skal der kigges fremad, og arbejdes målrettet på at fortsætte det rigtigt gode arbejde, som alle spillerne har lagt i holdet i en ellers fremgangsrig sæson 2021.

Katrine Toftgaard Pedersen (der putter) og Cecilie Eggersen har spillet fremragende foresome sammen i denne sæson, og i dagens bronzekamp vandt de igen overbevisende, ligesom de vandt deres singler. Desværre var det lige præcis ikke nok til at sikre holdet bronzemedaljerne ved DM