TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Linette klarer endnu et cut

Lørdag 05. september 2020

I sæsonens første turnering LET Access Serien, Flumserberg Ladies Open i Schweiz, spillede Linette Holmslykke sig til en delt 41.-plads efter tre runder. Torsdagens runde bød på en helt ukarakteristisk firedobbelt boogie 9 på det afsluttende par 5 hul, og i lørdagens afsluttende runde var det på første hul, et par fire hul, at Linette løb ind i en ”snemand”, fire slag over par. Men Linette er mentalt stærk og spillede de 17 efterfølgende huller i par og kom i klubhuset i en godkendt 41. plads, seks slag over par og en præmie på 385 euro..

”Torsdag kom jeg til at flirte lidt med cutgrænsen, da jeg drivede ud i et strafområde på par 5 hullet 18. Bolden lå spilbart, men jeg kom ikke ud af strafområdet. Derefter slog jeg i vandet og måtte droppe, og endte med at hole et rigtigt godt 2 meter put for en 9’er. Inden det hul lå jeg et slag under par og var godt med i stillingen”, fortæller Linette Holmslykke fra GEms-Redenberg Golf Club, der lagde græs til ugens LET Access  Series turnering.

Fredag spillede Linette to slag bedre end banens par og kom rundt i 70 slag, og hun klarede meget sikkert cuttet i turneringen. Samlet set gik hun tre meget forskellige runder, som endte med en placering + 6 lige midt i feltet.

I den kommende uge gælder det igen en turnering på Ladies European Tour, der også spilles i Schweiz, på Golfpark Holzhausern i Ennetsee, hvor Linette igen skal konkurrere mod de dygtigste europæiske golfspillere.