TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Hjemmebanefordel til VGCs elitehold

Tirsdag 15. juni 2021

I den kommende weekend spilles der atter elitegolf rundt i landet, når 3. og 4. runde af Danmarksturneringen skal afvikles. På søndag d. 20. juni spiller alle VGCs elitehold hjemme, og det betyder, at du har mulighed for at følge de dygtige spillere rundt på banen.

Førsteholdet hos damerne tager imod Hammel, hvor vigtige point skal sættes ind på kontoen, hvis vi skal holde fast i medaljehåbet. Damerne tee’r ud allerede kl. 08:00, hvor de spiller foursomes. Kl. 13:00 slår singlerne ud fra Sletten hul 1. Damerne spiller i landets bedste række, og har gode muligheder for at kvalificere sig til slutspillet. Søndag stiller Vejle med følgende spillere: Linette Holmslykke, Malene Meldgård Arildsen, Katrine Toftgaard Pedersen, Cecilie Eggersen, Josephine Bertelsen, Holdleder: Stephanie Bertelsen

Andetholdet hos damerne tager imod vores naboer fra Kolding. Damerne er kommet supergodt fra start med to sejre ud af to mulige. Matchen starter Kl. 08:30. Holdet består af; Camilla Christensen, Charlotte Ludvigsen, Jeanette Egedal Henriksen, Anne Sofie Friis og Charlotte Holst

Hos herrerne tager 1. holdet imod Birkemose. Vejle er kommet godt fra start og er ligeledes ubesejrede. Herrerne slår ud kl. 09:20, hvor singlerne starter matchen. Holdets udvalgte spillere er: Christian Arp, Jakob Thomsen,  Johan L. Christensen, Kristian Dideriksen, Mikkel Iversen og Peter Madsen.

Herrernes 2. hold har fået en sværere start, hvor det er blevet til en sejr og et nederlag. Her tager de imod Skærbæk Mølle, hvor kun en sejr er accepteret. Herrernes singler slår ud kl. 10:20. Til weekendens har Vejle følgende spillere med på holdkortet: Rasmus Hammer, Anders Kjeldsen, Nikolaj Rotbøl, Benjamin Rotbøl, Christian Egly, Dennis Thomsen, Steen Madsen, Morten Løve Hansen, Frederik Villumsen og holdkaptajn Anders Nørgaard.

1. division senior spiller hjemme lørdag og i Esbjerg søndag holdet er:  DS : Anne-Birte Taul, HS : Søren Gade, HS : Jan Bertelsen, HS : Paul Sørensen, HS : Henrik Daugaard, FS : Marianne Linde/Christian Taul (captain).

Kom og støt klubbens elitespillere og forhåbentlig lure et par tips og tricks. I det lille træhus ved sletten 1, vil der være kaffe til de interesserede.