TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Vigtige runder i drømmeland

Fredag 01. september 2023

Denne uge er Ladies European Tour kommet til Irland, hvor der spilles KPMG Women’s Irish Open.
Vejle Golf Clubs playing pro, Linette Holmslykke, deltager og har her en god chance for at vende sæsonen lige inden opløbsstrækningen. Vi håber Linette får en rigtig god uge med et klaret cut og vigtige point til ranglisten. Hun har eftermiddagsstart torsdag (kl 14.20 fra tee 1) og morgenstart fredag (kl 9.50). Se mere på LETs hjemmeside.

Golfbanen ligger ved det sagnomspundne Dromoland Castle, som blandt de danske deltagere sidste sæson blev døbt Drømmeland, da både Nicole Broch Estrup og Smilla Torning Sønderby endte helt i top med henholdsvis en anden og en fjerdeplads, der fik positiv indflydelse på resten af sæsonen for dem.
Banen består af et spændende mix af risk-reward huller, hvor der kan scores, men også mistes slag, til stor underholdning for publikum.  Det store trækplaster for publikum er Irlands egen Leona Maguire, der brød igennem internationalt i Solheim Cup 2021 og siden har vundet to gange på LPGA-touren.

Blandt danske deltagere er også Amalie Leth-Nissen, der ligeledes har brug for en god uge for at forbedre sin placering på LETs rangliste

Du kan følge deltagernes scores på LETs hjemmeside