TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

TRYOUT starter mandag

Onsdag 01. marts 2023

TRYOUT-forløbene i Vejle Golf Club starter op igen efter vinterpausen med intromøde mandag den 6. marts kl. 17.30, hvor der er plads til 20 deltagere på holdet. På opstartsmødet vil begynderudvalget og klubbens træner komme med en række praktiske informationer og vise rundt på klubbens træningsanlæg.

”Der er mange gode grunde til at starte på golf. Du får motion, frisk luft, smuk natur, kammeratskab og konkurrence og i Vejle Golf Club også en unik bane, der byder på spændende udfordringer og masser af afveksling for golfspillerne”, fortæller Erik Nielsen, der er formand for begynderudvalget.

"Kender du en person som er interesseret i at prøve golf, så vær opmærksom på TRYOUT, der har nye opstartsdatoer i både marts, april og maj", fortæller Erik Nielsen.

Det er nemt at melde sig til og komme igang. Følg dette link til tilmeldingsblanketten

For nye TRYOUT-medlemmer vil der være arrangeret fælles spil på Korthulsbanen mandage og onsdage, og mulighed for at booke tre individuelle træningslektioner hos trænerne, alt sammen inkluderet i TRYOUT medlemskabet, som koster 300 kroner.