TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Prøv golf i Vejle Golf Club

Tirsdag 10. januar 2023

TRYOUT forløbene i Vejle Golf Club starter op igen efter vinterpausen med intromøde mandag den 6. marts kl. 17.30, hvor der er plads til 20 deltagere på holdet. På opstartsmødet vil begynderudvalget og klubbens træner komme med en række praktiske informationer og vise rundt på klubbens træningsanlæg.

”Der er mange gode grunde til at starte på golf. Du får motion, frisk luft, smuk natur, kammeratskab og konkurrence og i Vejle Golf Club også en unik bane, der byder på spændende udfordringer og masser af afveksling for golfspillerne”, fortæller Erik Nielsen, der er formand for begynderudvalget

Som TRYOUT-medlem kan du deltage i fælles spil på Korthulsbanen mandage og onsdage, og kan booke tre individuelle træningslektioner hos trænerne, alt sammen inkluderet i TRYOUT medlemskabet, som koster 300 kroner.

På Vejle Golf Clubs hjemmeside vgc.dk kan du finde yderligere oplysninger om TRYOUT, se alternative opstartsdatoer og tilmelde dig et introduktionsarrangement, der passer ind i din tidsplan.