False

TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

VGC Intern Cup Finale den 2/10

Torsdag 23. september 2021

Så er det tid for den sidste VGC intern Cup i 2021.

Lørdag den 2/10 spilles finalerunden, hvor vi håber på at se rigtig mange VGC-medlemmer. Der er præmier både til de bedste scores på dagen, og så er der alloverpræmie, hvor vi i hver række kårer den spiller, der har samlet flest points over hele sæsonen.

Alle medlemmer kan deltage, uanset om man har eller ikke har spillet nogen af de tidligere VGC Intern Cup turneringer i årets løb.

I hver række sammensættes flights, så de bedst placerede på Order of Merit spiller sammen i en førerbold. Det giver en god mulighed for at følge med i hvordan de nærmeste konkurrenter til alloverpræmien klarer sig i løbet af turneringen.

Turneringen den 2/10 er som alle de foregående VGC Intern Cup med løbende start fra kl. 08.00, hvor A-rækkespillerne slår ud på første tee og straks derefter følger de øvrige rækker. Vinderne kåres, så snart hver enkelt række er færdigspillet.

Vi håber, du har lyst til at deltage. Du kan tilmelde dig her.

Bemærk at tilmeldingsfristen er onsdag den 29/9 om aftenen.

Med sportslig hilsen
VGC turneringsudvalget