TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Naturens OBS!

Lille lappedykker med unger, kan for tiden opleves i søen mellem Parken 2 og 3, Du skal dog  kigge godt efter, da det er en meget lille fugl og den mindste af vore Lappedykkere. Da arten tillige er meget sky, ser kun de færreste arten der yngler diskret i mindre søer.
Når den har unger, er chancen større da forældrefuglene er stærkt optaget af at fodre ungerne, og ikke har tid til at være sky.
Arten er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Hovedparten overvintrer her i landet ved vore kyster og ses vinteren igennem på Vejle fjord.
Jeg ser den ofte ved bropillerne under Vejlefjordbroens sydlige del.
Nyd synet af denne fine lille fugl næste gang du spiller golf på Parken.
Tak for tip fra Bjarne Bladbjerg. Jeg havde ikke selv opdaget ungerne.

Jørgen Pagh