TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Baneservice sørger for gode golf-vibes

Fredag 21. juni 2024

Baneserviceteamet står klar ved foden af bakken på Skoven 3 til at fragte Bøgematchens deltageres udstyr op til næste teested. På Poul Willows billede ses til højre Søren Daugård og til venstre Keld Bertelsen.

En af de mange populære opgaver, som Vejle Golf Clubs baneserviceteam løser, udføres hvert år på en herlig tirsdag i maj måned, når klubben afvikler den populære Bøgematch. Her tilbyder serviceteamet nemlig at fragte matchdeltagernes golfudstyr op ad den lange bakke mellem Skoven 3 og Skoven 4, så deltagerne kan nyde den nyudsprungne Bøgeskov og det hyggelige selskab.  

Hellere et smil end en løftet pegefinger
Vejle Golf Club har et team af erfarne medlemmer, der udfører klubbens baneservice.
Den omfatter en række daglige gøremål, som skal hjælpe til at spillet på banen er i et godt flow, at gæster og medlemmer har adgang til banen og spillet afvikles efter golfens regler og etikette.

”Tidligere hed teamet Banekontrol, men vi synes, at det er meget mere retvisende at kalde os Baneservice”, fortæller Niels Ølholm Hansen, der er leder af teamet.

”Vi er 11 medlemmer, der i sæsonen er ude på banen for at bestå spillerne med at få spillet til at glide hensigtsmæssigt. Samtidig kontrollere vi også, at spillerne har deres bagmærker synlige og kvitteringer for betalt greenfee. Det hører absolut til sjældenhederne, at vi møder spillere, som ikke har orden i sagerne, men jeg tror så også, at man kan se vores arbejde som en slags forebyggende indsats”, fortæller Niels Ølholm.

”Det sker da, at der opstår situationer på banen, hvor temperamenterne kommer lidt i kog. Klassisk når en flight turner efter at have spillet de første ni, og der så står en anden flight, som er i gang med at slå ud fra teestedet. Hvem har så retten til at gå først? Ja, det står faktisk at læse på et skilt på teestedet, men det hjælper altid at få fortalt, hvordan det er”, fortæller Niels Ølholm.
 En anden klassisk konflikt opstår omkring spilletempo, når en spiller ikke helt kan vente med at slå, til spillerne foran er kommet udenfor rækkevidde. Så må vi køre op og opfordre til at slå koldt vand i blodet, for det er jo en forudsætning for spillet, at vi passer godt på hinanden”, siger Niels Ølholm.

Foredeler de mange opgaver
”Teamet mødes en gang om måneden igennem sæsonen for at planlægge de kommende opgaver og fordele vagterne mellem os. Vi hygger os, og vil gerne levere den bedst mulige service til gæster og medlemmer af Vejle Golf Club”, fortæller Niels Ølholm, der understreger, at de også oplever meget positiv feedback på deres indsats.

Baneserviceteamet hjælper med til at afvikle spillet i et godt flow på banen, blandt andet start- og turntider på travle dage. Udover at være synlige på banen bemander teamet også sekretariatet i weekender, helligdage og sene eftermiddage i travle perioder, hvor opgaverne bl.a. består i at hjælpe med check in og byggy-udlejning, så spillerne får en god start på runden.

Tilbyder en forfriskning på banen
”I samarbejde på restauranten kan vi i visse tidsrum tilbyde spillere på banen at købe øl/vand og chokolade fra restauranten. Betaling foregår via Mobilepay. Typisk vil vi skele til vejret, antallet af bookinger på banen osv, inden vi kører ud, men ellers må man endelig spørge, hvis man er interesseret”, siger Niels Ølholm.

Udover de daglige opgaver træder teamet også til som startere ved Vejle Matchen, elitematcher i turneringsweekender, company dage med mange deltagere og klubberne-i-klubbens turneringer, hvor der bl.a. skal skilte ud på banen, nærmest hullet, længste drive osv.

Du kan læse mere om Baneservice her