TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Sæsonens første onsdagsturnering - husk tilmeldingsfrist!

Tirsdag 08. april 2025

Onsdag den 16. april kl 17 inviterer klubben til sæsonens første onsdagsgolf – 9 hullers golf for alle, der er frigivet til spil på stor bane. I år har vi halveret antallet af turneringer i det håb, at der så vil være dobbelt så mange, der vil deltage.
Traditionen tro er der lagt op til, at man lærer andre golfere at kende, at man lærer mere om spillet og kendskabet til banen – altså, vi spiller ikke kun for konkurrencens skyld, i en skøn blanding mellem erfarne og helt nye golfspillere.
En anden nyhed i år er, at du selv har mulighed for at vælge, hvem du gerne vil spille sammen med.

Tilmeldingsfristen er på torsdag, den 10. april kl 23.59, og det koster 25 kroner at deltage – penge som bliver brugt på præmier, som vil blive overrakt i klubhuset efter spillet. Tilmelding foregår i golfbox.
Deltagerne mødes ved puttinggreen kl 16.45, og spillet starter kl 17.

Vi håber rigtigt mange vil benytte lejligheden til at spille med i onsdagsgolf.