TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Frokost i det grønne?

Onsdag 09. juli 2025

Sommervejret har været af blandet herkomst i de første dage af uge 28, men det har ikke forhindret golfspillerne i at hygge sig gevaldigt, som nu for eksempel de fire spillere på billedet her, der ganske enkelt har dækket op til at udbringe en skål for det gode spil (og selskab) i forbindelse med deres runde på Vejle Golf Clubs bane tirsdag. Ingen scores nævnt, ingen scores glemt, men humøret har været højt hele vejen.

Vejrmæssigt er der nu udsigt til mere stabilt sol og sommervejr til golf i Vejle Golf Club i de kommende dage. Der er fortsat tider at få de kommende dage. De skal bookes i golfbox på de særlige ”Restaurantuge 28 18 huller Parken/Skoven”, eller ”Restaurantuge 28 9 huller Sletten”. Greenfee er 200 kr, som kan veksles til en saftig golfburger, eller en dejlig Cæsarsalat a la Den Lille Kok, mod aflevering af bagmærket i restauranten.

Husk, at der først er solnedgang kl 22, og hvis I har en sen starttid, så er det muligt at spise i restauranten inden runden!

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske ”Rigtig god golfrunde” – både til medlemmer og gæster – som er med til at støtte vores golfrestaurant via ”Restaurantuge 28”.