Fredag 07. juni 2024
På mandag, den 10. juni, åbnes der for booking af tider i Restaurantuge 28
Det er blevet en fast tradition, at Vejle Golf Club i uge 28 holder ”Restaurantuge”, hvor gæster betaler 125 kroner i greenfee for at spille banen, men til gengæld kan få ”vekslet” greenfeen til køb i klubbens restaurant. I den anledning har Den Lille Kok et rigtigt godt tilbud på en Golfburger, mens den normale A la Carte-menu selvfølgelig også serveres under Restaurantugen.
”Denne særlige sommeruge er blevet et populær tiltag, som i sin tid startede med det formål, at vi ønskede at støtte klubbens restaurant, samtidig med, at vi jo giver vores medlemmer og gæster alletiders lejlighed til at mødes i Vejle og få spillet vores dejlige bane på et tidspunkt, hvor den står rigtigt smukt” fortæller Claus Svold, der er formand for Vejle Golf Club.
”Selvom vi får rigtigt mange gæster i løbet af ugen, er der fortsat plads til vores medlemmer og de klubber-i-klubben, der spiller på faste dage. Men vores medlemmer benytter også i rigt mål lejligheden til at invitere venner til spil og hygge i klubben. Så det er en win-win, hvor såvel restauranten, klubben og golfspillerne får en rigtig positiv oplevelse”, fortæller formanden.
Igen i år forventes en uge med ekstraordinær stor aktivitet, selvfølgelig i restauranten, hvor der produceres på højtryk, men også hos greenkeeperstaben, der starter kl 04 for at nå banen rundt, inden golfspillerne kommer på teestederne. Vi modtager masser af positiv feedback omkring oplevelserne på banen, og det er naturligvis motiverende, da det er højt prioriteret, at banen skal være både smuk og spændende at spille.
Det er vigtigt at du husker at booke din starttid i golfbox. Vælg ”Restaurantuge 28 18 huller” for at spille Parken/Skoven, eller ”Restaurantuge 28 9 huller” for at spille Sletten.