TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Roughen høstes i denne uge

Mandag 28. juli 2025

Normalt vil jeg påstå, at min trofaste spillepartner Stig er den person i Vejle Golf Club, der høster mest rough under runderne i Vejle. Det foregår som regel med en wedge eller i hysterisk desperation med en hybridkølle! Men i den kommende uge får Stig (og alle os andre) hjælp af greenkeeperne til at få ordentligt bund i det lange græs på banen.
Det er blevet tid for den årlige slåning af roughen, og det vil sikkert glæde en del af medlemsskaren, som enten mister bolde eller forstuver håndled og skuldre, når de forsøger at slå bolden tilbage i fairway.

Vi siger Tusind Tak til grønthøsterne og ønsker greenkeeperne Rigtig God Arbejdslyst i den kommende uge. Og så tænker jeg det er tiden, hvor Stig endelig får spillet en runde til sit handicap!