TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Klaus bestod svendeprøven med udmærkelse

Mandag 16. september 2024

Vejle Golf Clubs voksenlærling Klaus Beck Jensen afsluttede fredag sin uddannelse med Bronzemedalje til svendeprøven på Sandmoseskolen, der huser greenkeeperuddannelsen. Han fik 12 for den praktiske prøve og 10 i teorien, hvilket udløser den flotte bronzemedalje. Som sit svendestykke har Klaus Beck Jensen opbygget et golfhul efter de gængse normer og redegjort for teorien bag de mange beslutninger.

Klaus Beck Jensen skiftede i foråret 2021 kontorstolen på JFM ud med et arbejdsliv i grønne omgivelser og under åben himmel. Han var ikke golfspiller, men venskabet med en af klubbens greenkeepere havde vakt interessen for arbejdet i det fri, og da klubben havde en plads som voksenlærling åben, slog Klaus til. Allerede tidligt kunne han mærke, at jobbet med de mange, afvekslende arbejdsopgaver passede ham godt.

Vejle Golf Club bestræber sig på at uddanne greenkeepere og forsøger kontinuerligt at have både en voksenlærling og en lærling i medarbejderstaben.