TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Endnu en sejr til Henrik Daugaard

Mandag 30. juni 2025

Henrik Daugaard vinder i Furesø Midage og Senior Open

Efter 36 huller, spillet i strid blæst på banen i Furesø Golfklub, blev den samlede score på 7 over par.

Det udløste omspil mellem Michael Brodersen fra The Scandinavian Golf Club, som førte efter 1. runde, og Vejle Golf Clubs Henrik Daugaard.

Omspillet blev dog afgjort efter et enkelt omspilshul, da Michael slog bolden i et strafområde og måtte notere en dobbeltboogie – Henrik spillede hullet perfekt med en par og kunne dermed kåres som vinder af Furesø Midage og Senior Open.

Efter 3 sejre, en 2. og en 3. plads er Henrik meget suveræn nr 1. på DGU’s senior rangliste. Den placering medfører, at han er udtaget til at spille EM i starten af september. Inden da skal der spilles endnu en elite turnering og et DM i starten af august.

Vi ønsker Henrik stort tillykke med endnu en sejr og held og lykke med resten af sæsonen og et par spændende mesterskaber.

Link til resultatet:

/Marianne Linde
Sportsudvalget