TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Elitedamerne sikrer adgang til medaljespillet

Fredag 14. august 2026

I weekenden skulle pladserne til medaljeslutspillet fordeles. Holdet bestod af Sara Monberg, Josephine Bertelsen, Linette Holmslykke og Camilla Christensen. 

En sejr lørdag eller søndag ville sikre os en plads i top 2 og dermed en tur til Odense Eventyr den 12.-13. september.

Lørdag gik turen til Aalborg. Efter formiddagens foursomes var stillingen 2-2, men i singlerne måtte vi se os slået og rejse hjem med et 8-4-nederlag. 

Alt skulle derfor afgøres på hjemmebane mod Silkeborg søndag. Vinderen ville sikre sig pladsen i medaljeslutspillet.

Linette og Josephine lagde stærkt fra land og tog en sikker 5/4 sejr i 1. foursome. Sara og Camilla var bagud hele matchen, men med birdies på 16. og 17. hul fik de vendt matchen og vandt 1/0.

I eftermiddagens singler var alle meget velspillende og vi gjorde rent bord med sejr i alle fire singler. Med en samlet 12-0 sejr kunne vi derfor juble over, at Vejle for 10. år i træk er klar til medaljeslutspillet! 

Tusind tak til alle jer, der kom og heppede under søndagens afgørende match. Opbakningen var fantastisk – og sejren blev efterfølgende behørigt fejret på terrassen. 

Den 12.-13. september skal vi jagte medaljer på Odense Eventyr. Lørdag møder vi Køge i semifinalen. Finale- og bronzematch spilles om søndagen. 

På holdets vegne
/Camilla Christensen

Vejle Golf Clubs elitedamer fotograferet søndag den 9. august 2026, efter førsteholdet sikrede adgang til medaljespillet og andetholdet havde sikret forbliven i 1. division. Fra venstre Signe, Katrine, Sara, Linette, Charlotte H, Camilla, Josephine og Charlotte L.