TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Elitedamerne tabte og vandt

Fredag 05. juni 2026

Elitedivision damer indleder sæsonen med et nederlag og en sejr

Vejles damer er repræsenteret i landets bedste række og kæmper om kvalifikation til DM-finaleweekenden i september. Vi har til denne sæson budt Sara Monberg Pinholt velkommen i truppen. Sara har en flot amatørkarriere bag sig og er efter nogle års pause klar til at jagte birdies igen.

Til de to matcher i sæsonens første runde bestod holdet af Sara Monberg, Josephine Bertelsen, Linette Holmslykke og Camilla Christensen. 

De første to runder blev spillet i weekenden, og vi lagde fra land lørdag på udebane mod sidste års DM-sølvvindere fra Viborg. Det blev desværre til et 10-2-nederlag, men bag cifrene gemte der sig en meget spændende match, hvor alle 6 matcher blev afgjort på hul 17 eller 18. Linette og Josephine hentede en flot sejr i deres foursome, som desværre blev dagens eneste sejr. 

Søndag var vi klar til at revanchere os på hjemmebane, hvor vi tog imod Aalborg. På en meget velplejet bane sendte vi Aalborg hjem med de samme cifre, som vi selv tabte med dagen før. Sejren blev grundlagt i formiddagens foursomes, hvor Sara og Camilla vandt sikkert på hul 13. Linette og Josephine tog en vigtig 1/0 sejr. De var bagud gennem hele matchen, men vandt hul 17 og 18 og tog begge point med til frokost. Om eftermiddagen hentede vi sejren i tre ud af fire singler, og kunne glæde os over, at vi kom på tavlen i puljen. Den 20.-21. Juni gælder det en tur til Silkeborg og søndag tager vi imod Viborg på hjemmebane. 

/ På holdets vegne, 

Camilla Christensen