Uge 21:
Spilletempo
hvad siger reglerne?
Som en naturlig opfølgning på tippet om, hvornår og hvordan man lukker igennem, kigger vi i denne uge på, hvad golfreglerne siger omkring spilletempo, og anbefalingerne for, hvor lang tid en golfrunde bør tage.
Regel 5.6b(1) anbefaler, at spilleren spiller runden i et hurtigt tempo, både når man skal slå et slag, bevæge sig rundt på banen, og når man skal videre til næste teested. Dette gælder selvsagt for hele runden!
Mere konkret siger reglen, at spilleren anbefales, når det er dennes tur, at udføre slaget inden for 40 sekunder, gerne hurtigere.
Desuden opfordres vi i dag til at spille ready golf, så det ikke automatisk er den, der ligger længst fra hullet, der skal slå. Har en spiller f. eks et svært slag, opfordrer reglerne til, at medspillere, der er klar til deres slag, slår disse for at hjælpe med at holde spiltempoet oppe. Dette gælder primært i slagspil, men kan også aftales spillerne imellem i hulspil, her skal det dog aftales hver gang, det kan være aktuelt.
Der er lavet beregninger og anbefalinger på, hvor lang tid det bør tage at spille et golfhul for en 4 bold: Par 3 ca 10 minutter - Par 4 ca 13 minutter og Par 5 ca 16 minutter, hertil skal lægges transporttid imellem hullerne.
Dette er under ideelle omstændigheder, der kan være mange ting, der gør, at det kan tage længere, vejret, ledetid efter bolde osv. Men en 4 bold kan, hvis de holder et godt tempo, spille 18 huller på ca. 4 timer.
Så husk at holde humøret og tempoet oppe på din runde.
Med venlig hilsen
Regeludvalget
Erik Nielsen
UGE 20:
Regeltip;
Drop fra sti
I VGC behandles alle stier som værende ikke flytbare forhindringer, og der kan tages lempelse efter Regel 16.1
Du er berettiget til lempelse, hvis din bold er på, eller berører stien. Du er også berettiget til lempelse, hvis stien fysisk er i vejen for din tilsigtede stance eller sving.
Men hvordan tager man lempelse korrekt?
Man skal tage fuld lempelse! Så stien, efter man har taget lempelse, ikke er til gene for hverken stance eller sving.
Og så den del af reglen, der ofte misforstås; Man skal finde nærmeste - IKKE letteste punkt for fuld lempelse.
Nedenfor er fremgangsmåden illustreret via to billeder fra stien på Parken 6; Den gule pil angiver spilretning, og de røde pile viser nærmeste vej for lempelse (for en højrehåndet spiller).
Illustrationen fra golfreglerne viser, hvordan man tager fuld lempelse.
Det er altid korteste afstand fra, hvor gene fra stien (B1 og B2) til lempelses punkt (P1 og P2), der afgør, hvor man kan tage lempelse.
Rigtig god fornøjelse!
Regel- og handicap udvalget
Erik Nielsen
UGE 18;
Regeltip;
Hvorfor og hvornår skal man vinke igennem.
Vi tager fat i et af de mere ømtålelige emner i denne omgang regel tips.
For de fleste har helt sikkert følt at bolden foran burde vinke igennem, men sikkert også følt sig irriteret af bolden bagved der pifter og vifter med armene fordi de mener at du og dine medspillere burde vinke igennem.
Men hvad siger golfreglerne egentlig om situationen.
Faktisk kun at spillere opfordres til at lukke hurtigere grupper igennem, og det er her man skal bruge sin fornuft, hvis man kan se at der er hul foran ens gruppe, og gruppen bagved ofte må vente på at jeres gruppe spiller færdig, så følg reglerne og luk denne hurtigere gruppe igennem.
Reglerne fortæller en del om den enkelte spillers pligt til at holde et godt og hurtigt tempo, være klar til at slå når det er ens tur, og som noget nyt siden 2019 at spille "Ready golf".
I Vejle Golf Club er det også en del af ordensreglerne der gælder i klubben, Du kan se alle ordensregler her : ORDENSREGLER
Vinke igennem og spiltempo er afsnit 4, som du kan læse her.
- For fremme spillet skal alle være særlig opmærksomme på at
a. vinke igennem - en hurtigere bold skal lukkes igennem, hvis der er hul foran
b. undgå gentagne prøvesving
c. gå rask frem til bolden
d. undgå andre unødige forsinkelser
Herunder er Regel 5,6b gengivet i sin fulde form, så tag tiden og læs den igennem, så du ved hvordan du hjælper med at holde spiltempoet oppe, samt ved hvornår reglerne foreskriver at man skal vinke igennem.
5.6b
Hurtigt spilletempo.
En runde golf skal spilles i et hurtigt tempo.Enhver spiller bør være klar over, at dennes spilletempo sandsynligvis vil påvirke, hvor lang tid det vil tage andre spillere at spille deres runde, og dette omfatter både alle i spillerens egen gruppe og alle i de følgende grupper.Spillere opfordres til at lukke hurtigere grupper igennem.(1) Anbefalinger for spilletempo Spilleren bør spille i et hurtigt tempo gennem hele runden, hvilket også omfatter tiden til at:
- Forberede sig til og udføre hvert slag,
- Bevæge sig fra et sted til et andet mellem slagene, og
- Bevæge sig til næste teested efter at have færdigspillet hullet.
En spiller bør forberede sig forud for det næste slag og være klar til at spille, når det er spillerens tur.Når det er spillerens tur til at spille:
- Anbefales det, at spilleren udfører slaget på højst 40 sekunder, efter at denne har (eller burde have) mulighed for at spille uden gene eller forstyrrelse, og
- Spilleren bør normalt være i stand til at spille hurtigere end det, og opfordres til at gøre dette.
(2) Spille uden for tur for at hjælpe med spilletempo. Afhængig af spilleformen er der tidspunkter, hvor spillere må spille uden for tur for at hjælpe med spilletempoet:
- I hulspil må spillerne enes om, at en af dem kan spille uden for tur for at spare tid (Regel 6.4a Undtagelse).
- I Slagspil må spillerne spille ”ready golf” på en sikker og ansvarlig måde (se Regel 6.4b(2)).
Regel- og handicap udvalget
Erik Nielsen
UGE 17
Lokalregel E-5 gør spillet nemmere.
For at fremme spiltempoet i Vejle Golf Club har klubben indført E-5 som en lokal regel.
E-5 bruges, når du har mistet din bold, eller slået bolden out of bounds.
E-5 tillader spilleren at droppe i lempelsesområdet mellem det punkt, hvor bolden anslås at være mistet, og indtil 2 køllelængder ind på fairway på hullet, der spilles, og som ikke er tættere på hullet. Husk at lempelsesstedet altid skal være i det generelle område!
Eksempel fra Parken 2;
På Parken 2 har du slået Out of bounds i højre side. Selvom det efter reglen er tilladt at droppe 2 køllelængder ind på fairway, kan det i denne situation være en bedre løsning at droppe i semirough ved Punkt C. Og det må du gerne, blot du overholder ikke at droppe bolden nærmere hullet.
Spilleren får to strafslag ved brug af denne lempelsesmulighed.
E-5 kan ikke bruges til en uspillelig bold, eller når det er en kendsgerning, eller så godt som sikkert, at bolden er i et strafområde.
Hvis der er spillet en provisorisk bold, og hverken den oprindelige bold eller den provisoriske bold er fundet, kan E-5 bruges på den provisoriske bold, der ikke kan findes.
Uge 14
En ny sæson er så småt startet, og vi drømmer alle om den perfekte runde, uden unødig ventetid, fairways uden tørve huller, flotte greens hvor bolden ruller perfekt, i hyggeligt selskab på og efter runden.
For at det kan lade sig gøre, så lad os alle huske en af de allerførste afsnit i golfreglerne.
Regel 1.2a
Alle spillere forventes at spille i spillets ånd ved at:
Optræde hæderligt – f.eks. ved at følge Reglerne, medregne alle strafslag og være ærlig i alle dele af spillet.
Vise hensyn overfor andre – f.eks. ved at spille i et hurtigt tempo, være opmærksom på andres sikkerhed og ikke forstyrre en anden deltagers spil. Hvis en spiller slår en bold i en retning, hvor der kan være fare for at ramme nogen, bør spilleren straks råbe en advarsel, såsom den traditionelle advarsel "Fore". Passe godt på banen – f.eks. ved at lægge opslåede græstørv på plads, rive i bunkers, reparere nedslagsmærker og ikke forårsage unødvendig skade på banen.
Med denne lille reminder ønskes i alle en god sæson.
Regel- og handicap udvalget
Erik Nielsen