TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

VGC TOUR CUP 5 21.09.24

VGC TOUR nr. 5 – lørdag den 21. september

Det lakker mod enden af golfsæsonen 2024 – og lørdag den 21. september blev den sidste turnering afviklet, som klubbens turneringsudvalg står for.

Det var VGC TOUR nr. 5 – en turnering, der ligesom alle andre klubturneringer, er et tilbud til alle klubbens medlemmer. Denne turnering afvikles i 3 rækker – A, B og C og alle spillere går i flight med spillere i samme række. Hver turnering er en individuel turnering med afslutning og præmier – derudover samles der point for hver gang, man deltager. Ved VGC TOUR nr. 5. kåres ligeledes de spillere, som igennem sæsonen har samlet flest points i denne turneringsrække.

Der skete en fejl i kåringen af de gennemgående vindere – derfor mangler vi Steen Pedersen på billedet. Det beklager vi meget – men vi har rettet op på fejlen. Det er desuden en forudsætning, at man dels deltager i den sidste VGC TOUR og dels er til stede ved præmieoverrækkelsen, for at kunne få præmie

Turneringen afvikles med løbende start fra kl. 8 og de første spillere på banen startede ud på en meget dugvåd bane og i overskyet vejr – men i løbet af et par timer var skylaget brændt væk og solen sendte sine gyldne og varme stråler ned over os. Vind var der ikke noget af, så et helt igennem perfekt golfvejr.

Til lykke til alle vinderne både af denne turnering og i den løbende turnering. Tak til alle spillerne, der har deltaget i klubturneringerne hen over 2024 sæsonen og ikke mindst til jer som var med i denne sidste turnering

På turneringsudvalgets vegne
Jette Hindkjær

Vinder A-rækken - Lars Elving Pedersen (th) og runner-up Frede Søgaard

Vinder B-rækken - Jakob Preuthun (th) og runner up Lene Bojesen

Vinder C rækken - Poul Erik Jensen (tv) og runner-up Karl Preuthun