TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Tusind tak for hjælpen

Torsdag 09. oktober 2025

Endnu en gang skal der lyde et stort TAK for hjælpen med at samle bolde på rangen til de 12 ihærdige medlemmer, som brugte en god time onsdag eftermiddag på at få samlet bolde omkring rangen en sidste gang inden løvfald, og efterfølgende hygge i klubhuset med dejlig husmandskost fra Den Lille Kok. Uvidende kunne måske finde på at sige, at "den opgave har vi da maskiner til", men som det fremgår af billedet, så må man somme tider helt ned på knæ for at få listet boldene fri af skov og hegn. Der blev opsamlet bolde så langt væk som omkring 50 meter bag det bagerste hegn, hvor man næsten er på Skoven hul 3.
Driving rangen holder åbent udenfor sæsonen, og vi vil gerne benytte lejligheden til at opfordre brugerne til at slå efter de opstillede skilte, således at boldene bliver på rangen. Vi ønsker alle god træningslyst.

Hilsen Baneudvalget