False

TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Pas på vild pastinak...

Onsdag 29. januar 2020

 

Vild pastinak, er en skærmplante med gule blomster, som blandt andet vokser i grøfter og skovkanter og langs veje og stier.

I Vejle Golf Club er den konstateret på højen bag green på Sletten 2.

Den op til to meter høje plante er i familie med bjørneklo og indeholder ligesom den giftstoffet furanokumarin.

Pastinak er giftig, og får man plantens saft på sig, kan sollys udløse vabler og sår, der minder om brandsår. 

Er man uheldig at få saften fra den vilde pastinak på sig, er det vigtigt at skylle huden grundigt med vand.

Derudover skal man undgå at udsætte huden for sollys i op til en uge efter for at mindske risikoen for, at huden bliver rød, irriteret og fyldt med de væskefyldte blærer. Kontakt eventuelt en læge.

Greenkeeperne er løbende opmærksomme på bekæmpelsen af vild pastinak.