TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Indviede lokaler i perfekt forårsvejr

Fredag 20. marts 2026

Vejret var i top, da Den Lille Kok fredag eftermiddag inviterede til indvielse af de nyrenoverede lokaler i klubhuset, som sæsonen gennem kommer til at danne ramme om socialt samvær, festlige sammenkomster og dejlige måltider.

Solen skinnede smukt hele eftermiddagen og grillen var tændt og udsendte behagelige duftnoter af fristende pølser. Der var kolde øl fra Carlsberg og de omkring 100 fremmødte mennesker hyggede sig, - måske mere på terrassen i det indbydende forårsvejr, end i de flot møblerede lokaler, men nu er de klar til brug.

Første større tilstrømning er allerede i morgen lørdag, hvor 76 medlemmer af Men’s Section indtager lokalerne for at fejre at den nye sæson sættes i gang med en varm og mættende suppe.

Vi glæder os meget til sæsonen, og er klar med både lune og kolde retter til medlemmer og gæster. Man behøver ikke at være golfspiller for at spise hos Den Lille Kok. Fra næste uge er vi klar med Husmandskost; Nem aftensmad, som du enten kan nyde her i restauranten, eller tage med hjem.

Vi ses!