TLF. 75 85 81 85

IBÆKVEJ 46, 7100 VEJLE

Hold vågent øje med greenkeeper info

Søndag 19. oktober 2025
"Banen lukket til xx.xx, grundet rimfrost"

Denne besked mødte golfspillerne på VGCs greenkeepernyt i weekenden, og den er et udtryk for, at vi nu er kommet ind i den tid på året, hvor morgenstarttiderne kan blive annuleret, hvis vejret er ugunstigt til golf.
Årsagen er lave temperaturer, kombineret med klart vejr, omkring solopgang, samt solen ikke står højt nok, til at fjerne frosten fra hele banen, så vi må vente til temperaturen stiger.
Det er svært for nogle medlemmer at forstå, når græsset omkring klubhuset er frostfrit, hvilket giver nogle trælse uenigheder mellem greenkeeper/medlem.
Vi lukker ikke bare banen for at irritere jer spillere. Vi gør det for at passe på den, i sårbare perioder.
Billedet øverst er fra Sletten hul 5, kl. 10.00, hvor rimen fortsat sidder tungt i græsset, da solen ikke rammer her.
Det nederste billede er fra korthulsbanen, hvor man kan se brune spor i græsset, efter færdsel på frossent græs.
HUSK at Korthulsbanen altid er åben, samt TRACKMAN-rummet og Driving rangen.
Bemærk venligst, at banelukningen også omfatter putting og indspil, hvorfor du IKKE kan benytte disse områder, mens du venter på at kunne komme på banen!.
Med venlig hilsen
Greenkeeperne/Baneudvalget VGC